| Træningstider | |
|
I SKBC cykler vi året rundt. Du finder os året rundt på Mindet. Søndage kl. 9: Afhængig af vejret og de fremmødte køres en tur på 2-4t. Turen afpasses således, at det er muligt at "stå af". I perioden medio februar til primo maj prøver vi at køre efter træningsprogram således formen er klar til alle motionsløbene der begynder for alvor i maj måned. Endvidere er vi efterhånden så mange at der er hold hvor der køres efter humør lidt små øvelser/intervaller. Turledere kan vi altid bruge flere af, men der vil året rundt være mindst én turleder på Mindet hver søndag. I vores kalender på forum kan du følge med i hvem der er turleder på hvilke søndage og på hvilke hold. Sommersæsonen starter samtidig med at sommertiden starter. Der er 2 ugentlige træningsture i sæsonen. Der køres efter følgende program: Tirsdage kl. 17: Vi mødes på Sverigesvej ved Falck/Nettoperforering. Her kører vi den første time og laver forskellige øvelser/intervaller. Kl. 17.50 cykler vi til Mindet og mødes med resten hvorefter der laves hold og cykles i ca. 2 timer. Der vil altid være minimum én turleder om tirsdagen. Søndage køres en tur på 3-4 timer afhængig af hvor mange fremmødte. Fælles for træningen er, at der skal være plads til alle. Derfor afpasses hastighed og turen efter de fremmødte. Landevejstræningen starter altid fra Mindet. Det er P-pladsen, hvor Banegårdsvej og Nørregade støder sammen. Vi tilstræber at der altid er minimum én turleder på Mindet. Tjek også forum, hvor der gøres opmærksom på eventuelle afvigelser.
|